
Kredsløbstræning / Motionstræning
Kært barn med mange navne; det kaldes både kredsløbstræning, motionstræning og konditionstræning. Uanset navnet dækker det over de træningsformer, der har til formål at forbedre dit kredsløb. Dvs. din krops evne til at pumpe blod rundt i kroppen og til at optage og udnytte ilten i blodet.
Når du dyrker kredsløbstræning vil resultaterne vise sig på mange måder. Det mest mærkbare er, at du får mere energi og overskud i hverdagen - og i sidste ende kan du leve længere. I Fitness World får du mange forskellige muligheder for at træne kredsløbet. Vi har både hold og maskiner til individuel træning, hvor netop kredsløbet og motionen er i fokus.
Fem tips til effektiv kredsløbstræning
Der er mange måder at styrke dit kredsløb på. Her har vi samlet nogle af de bedste:
1 Træning på en Crosstrainer
Crosstraineren kan være en af de rigtig effektive kredsløbsmaskiner i fitnesscenteret. Den er desuden skånsom, da dens ellipse-bevægelser træner kroppen uden, at leddene belastes unødigt. Maskinen er bl.a. derfor også ideel for dig, der har skader.
Træning på en crosstrainer styrker hele kredsløbet, og sætter gang i forbrændingen. Den styrker også din kondition og aktiverer kroppens store muskelgrupper effektivt. Den er effektiv til at opnå et højt energiforbrug, hvis du sørger for at involvere hele kroppen.
Træningen på crosstraineren kan varieres meget, da den har indbyggede programmer og computer - du kan selvfølgelig også få en af vores instruktører til at lægge et personligt træningsprogram for dig.
2 Træning på hold - Puls/Styrke
Puls/Styrke er at vores mange hold. På Puls/Styrke-holdene sætter vi fokus på træning af de store muskelgrupper i kroppen, der styrker kredsløbet og iltoptagelsen. Træningen er energifyldt og udover at forbedre dit kredsløb, vil du også opnå større udholdenhed.
Vi har også andre hold, hvor der er fokus på pulstræning og kredsløbstræning. Se holdguiden for at finde ud af, hvilke hold, der passer til dig.
3 Træning på hold - BikeFit
BikeFit-holdene er din mulighed for at cykle dig i god form. Det er en sjov og alsidig motionsform, som er udfordrende og som kan dyrkes af alle mennesker.
BikeFit-træning er holdbaserede timer, der indeholder vidt forskellige træningsmetoder inden for cykling. Det kan f.eks. være sprinte og spurte, korte og lange udholdenhedstræningspas eller simulering af træningspas i bjerge.
Med BikeFit får du generelt en bedre kondition og udholdenhed, og mange oplever, at deres præstationer i andre sportsgrene - f.eks. løb - også forbedres. Din fedtforbrænding øges også og den forbrænding, der sættes i gang, kan hjælpe rigtig meget med vægttab.
4 Træning på hold - Sjipning (eller individuelt)
Sjipning er super effektiv træning for dig! Et godt sjippeprogram vil styrke dit kredsløb og din udholdenhed, give dig bedre koordination og bedre balance. Hvis du også bruger sprint-intervaller vil det uden tvivl give dig mulighed for bedre resultater indenfor stort set alle sportsgrene.
Når du sjipper, træner du arme og ben, og som en ekstra bonus ligger sjipning i den rigtig gode ende af skalaen, når der skal brændes kalorier af. På 25 minutters sjipning - f.eks. på vores Quick Sjip-hold - kan der forbrændes op til 250 kalorier og pulsen kan nemt ramme 160.
5 Løbetræning
Løbetræning er en af de mest effektive måder at træne på. Når man løber trænes alle underkroppens muskelgrupper: Baller, lår og lægmuskler. Derudover trænes en del af overkroppens kernemuskler, da kroppen hele tiden arbejder for at koordinere bevægelserne. Bl.a. derfor vil dine løbepræstationer også blive forbedret yderligere, hvis du styrketræner regelmæssigt.
Udover muskelstyrke og udholdenhed bidrager løbetræningen ligeledes til en bedre balance og koordinationsevne samtidig med, at sener og ledbånd også styrkes væsentligt. Yderligere er løb en af de få motionsformer, hvor hele kroppens egenvægt bæres. Det betyder, at dine knogler hele tiden bliver stærkere og dermed mere modstandsdygtige. Løb på forskellige underlag vil forstærke disse effekter.
Konditionsmæssigt er løb en af de mest effektive måder at opbygge en god form. Hjerte og kredsløb forbedres, ligesom lungernes kapacitet og arbejdsevne forbedres. Rundt omkring i kroppen forbedres evnen til at arbejde og optagelsen af energi bliver mere effektiv. Ting, der kan mærkes træningsmæssigt, men også er med til at give overskud til hverdagens andre gøremål. Den gode kondition, der opnås med løb, kan overføres til mange andre fysiske aktiviteter.
Der kan løbetrænes på mange måder. De fleste skelner mellem ture, hvor der over en periode arbejdes med en bestemt intensitet. Turens længde kan variere fra alt mellem 2-25 km. Yderligere kan der, hvis man ellers er sund og rask, intervaltrænes så der i perioder arbejdes med en høj intensitet, efterfulgt af en kort periode med lavere intensitet.
En af de store fordele ved løb er desuden, at det kan dyrkes året rundt under forskellige forudsætninger - om sommeren i det fri og om vinteren, hvor de indendørs løbebånd ofte er at foretrække. Lad løbebåndets mange muligheder motivere dig – her kan du hele tiden følge med i distance og fart og udfordre dig selv.