Guide til holdtræning

Du ved, at du gerne vil træne – og måske har du en præcis målsætning med din krop, men hvordan opnår du den? I Fitness World har vi rigtig mange holdtimer, men hvad er bedst til fx styrketræning, konditionstræning, smidighed, vægttab eller balance? Se her, hvis du leder efter holdbeskrivelser eller holdplan.


Sådan vælger du de rigtige hold

Fitness Worlds holdprogram er det bredeste, du finder i danske fitnesscentre. Over 1.500 instruktører holder hver måned tusindvis af hold. Programmet er skruet sammen, så du kan fokusere på mange typer af træning, og med denne guide kan du få inspiration og hjælp til at vælge de hold, der passer dig.

Guiden deler holdene ind i disse kategorier:

  1. Vægttab
  2. Kondition
  3. Smidighed
  4. Styrke
  5. Koordination
  6. Velvære

1 Hvis du skal tabe dig

Vægttab (eller fedtforbrænding) opnås når dit energiforbrug er højere end dit energiindtag. Det kan gøres med kost eller træning – og helst begge.

Med styrketræning er der forbrænding under træning, og en anden fordel er at kroppen forbrænder mere i takt med at du får mere muskelmasse – og så bliver du også stærkere. Så suppler gerne holdtræning med styrketræning - enten i vores træningsarealer eller på styrkehold.

Konditions- og kredsløbstræning er effektiv, når der skal brændes kalorier. Jo mere intensivt, jo bedre – og en ekstra sidegevinst er også en højere efterforbrænding. Og vælger du simple øvelser, kan du nemmere bruge kræfter på forbrændingen.

Hvis du vil tabe dig, kan du vælge hold som:

2 Hvis du ønsker bedre kondition

En bedre kondition kræver generelt arbejde med høj puls. Så vælg hold, hvor koreografi og øvelser er simple. Så kan du fokusere bedre på pulsen.

BikeFit er rigtig effektivt, og for variationens og motivationens skyld kan du supplere med andre timetyper såsom Puls/styrke og KettleCross.

Hvis du vil forbedre din kondition, kan du vælge hold som:

3 Hvis du vil have øget smidighed

Du kan være smidig på to måder: dynamisk (med bevægelse såsom i spark) og statisk (uden bevægelse; som i spagat). Begge typer er sunde for kroppen.

Du skal være opmærksom på, at smidighed kræver en tilsvarende styrke omkring leddene. På alle hold, med fokus på smidighed, laves der både dynamiske og statiske øvelser.

Vil du have øget smidighed, skal du vælge hold som:

4 Hvis du vil have mere styrke

Styrke handler om først at have en stabil og stærk krop indvendigt. Derfor er coretræning (styrkelse af kropsstammen) vigtig – fx med Pilates.

Dernæst kan du træne mere effektivt og tungere med de ydre muskler gennem decideret muskeltræning, hvor der arbejdes med vægte eller øvelser baseret på kropsvægten.

Hvis du vil øge din styrke, skal du vælge hold som:

5 Hvis du vil have bedre koordination

Motorik og koordination har stor betydning for din hverdag og præstationer i idræt. Alsidighed er et nøgleord, da mange forskellige aktiviteter har den bedste effekt.

Derfor kan du veksle mellem forskellige hold – eller endda forskellige instruktører. For en bedre koordination skal du træne både balance, orienteringsevne, rytmesans arm-ben koordination og endda øje-hånd koordination.

Derfor skal du vælge hold (og gerne veksle mellem dem) som:

6 Bedre velvære

Generelt skal træning for et bedre velvære være regelmæssig, alsidig og indeholde aktiviteter som motiverer dig og som du finder sjove.

Søger du efter en træningsform, som kan være med til at afstresse og virke beroligende på et stresset sind, så er det godt at træne med fokus på vejrtrækning og langsomme bevægelsessekvenser.

Mange oplever sådanne øvelser som stressnedsættende og afslappende. Men for mange er det også nok ganske enkelt at træne; så følg også hjertet.

Hold, vi anbefaler til bedre velvære:

Del