Holdtræning

Alle hold indledes med 5-10 min. opvarmning med det formål at forberede kroppen på fysisk aktivitet. Herefter følger en konditions- og/eller muskeltræningsdel og der afsluttes typisk med 5 min. stræk/afspænding.Holdene varer 55 min. - med mindre andet er anført

FIGHT

Boksetræning Intro

Boksetræning er inspireret af bokseverdenen. Der vil således indgå elementer som også bruges i traditionel boksetræning. Der benyttes redskaber som sjippetove, sandsække og boksehandsker.
På Boksetræning Intro ligges der stor vægt på at du får teknikken på plads. Vi præsenterer dig for de mest brugte styrke- og konditionsøvelser indenfor boksetræning, således at du bliver klar til at deltage på Boksetræning.

Holdet er for dig som aldrig eller kun få gange har deltaget på boksetimer og gerne vil lære den rigtige teknik og blive fortrolig med øvelserne. Timen er stadig hård og du vil gå derfra med masser af træningsudbytte.

Boksetræning

Boksetræning er inspireret af bokseverdenen. Der vil således indgå elementer som også bruges i traditionel boksetræning.
Der benyttes redskaber som sjippetove, sandsække og boksehandsker.
Løb er ligeledes en del af holdet.

Holdet er for dig, der har lyst til hård træning uden koreografi.

Alle kan deltage.