Fitness World Peter Bangs Vej (Frederiksberg)
Centeret på seks etager ligger centralt på Frederiksberg. Det åbnede i februar 2009 og ligger et stenkast fra Metro, CBS og den smukke Frederiksberg Have.
Så snart du træder ind i receptionen i stueetagen, mærker du den helt specielle varme stemning, der er kendetegnet ved centeret. Veluddannet personale, hvoraf størstedelen har været med fra starten, står klar til at byde velkommen og svare på alle spørgsmål mellem himmel og jord - lige fra spørgsmål til dit medlemskab, til hvordan du træner dine skuldre effektivt.
På 1. sal er der rig mulighed for at brænde kalorier af på løbebånd, crosstrainere og andet konditionsudstyr, mens du kan underholde dig med nyheder eller serie på vores mange skærme.
På 2. sal finder du arealet til styrketræning, hvor vi både har et bredt udvalg af maskiner og masser af frie håndvægte.
Næste etage byder på den store lækre holdsal, hvor der dagligt fra morgen til aften afholdes forskellige holdtimer. Dygtige instruktører med mange års erfaring, underviser i en bred vifte af holdtilbud, og centeret lægger - på grund af sine gode beliggenhed - ofte lokaler til diverse inspirationsdage og uddannelser for Fitness Worlds personale i hele København.
Går turen direkte fra omklædning i kælderen, er der en helt naturlig varme i kroppen, når du ankommer til øverste etage, der huser den store BikeFit-sal. Her er lyst og luftigt og masser af plads mellem cyklerne. Salen har ovenlysvinder, der giver en helt speciel stemning. Derudover er der et helt ventilationsanlæg dedikeret til denne etage alene, så vi kan holde en behagelig temperatur året rundt. BikeFit-instruktørerne er altid klar på at give nogle oplevelser - om det er musicalevents med dæmpet lys og storskærm eller cyklende harer og kaniner til påske.
Flere generationer har deres gang i centeret. Lige fra de helt små, der tager lur, mens mor er på Mor/Baby-hold til seniorholdet, der hver mandag og onsdag samler trofaste medlemmer til effektiv træning - og efterfølgende kaffe i receptionen.
Velkommen på Peter Bangs vej
I Fitness World Peter Bangs Vej sætter vi en ære i at være det lokale og hyggelige træningscenter på Frederiksberg. Og vi supplerer vores "nabocenter" Fitness World Bernhard Bangs Allé rigtig godt - det ligger nemlig kun 1,2 kilometer væk, og derfor afstemmer vi selvfølgelig holdplaner efter hinanden. Dermed har du endnu større mulighed for variation i træningen på Frederiksberg.