Om centeret
I Fitness World Korsør kan du træne i store åbne og lyse lokaler. Atmosfæren er varm og hyggelig med plads til alle og socialt samvær i højsædet. Det første du møder er vores smilende og engagerede personale, som står klar til at vejlede dig i din træning og målsætninger. Centret rummer udover træningsområdet også solarium, ekstern fysioterapi FYSHUSET samt kostvejledning. Er du ny i centret tilbyder vi en gratis vejledning og rundvisning i centret, så du med det samme føler dig tryg i de nye omgivelser. Hvis du ønsker det, er der ligeledes mulighed for at få lagt et personligt træningsprogram af en vore uddannede fitness instruktører. Centret er kun i ét plan og derfor nemt at overskue. Der er god plads i træningsmiljøet med højt til loftet samt café miljøet hvor mange slapper af både inden og efter veludført træning. Vi har et stort udvalg af maskiner til både kredsløbs- og styrketræning. Fra kredsløbsafdelingen kan du nyde den dejlige udsigt ind over byen, noret og havneindløbet. For vores uddannede og kompetente personale er sociale aspekter og god service vigtige begreber, og vi er altid klar til at besvare spørgsmål og gøre din træning til en oplevelse. Vores mål er, at du som medlem får optimal udnyttelse af træningen i Fitness World Korsør.
Det tilbyder vi
Hvad enten du er til træning i vores fitnessområde, hvor du selv bestemmer indhold og tempo, eller til instruktørens taktstok på holdtræning så er mulighederne mange. I vores store rummelige sale tilbyder vi en bred vifte af holdtimer for enhver smag. Der er timer af den stille karakter for krop og sjæl som Yoga og Effekt, men også timer til toning af musklerne som Stram Op og Mave/Balle/Lår og BodyFit. I den anden ende af skalaen hvor der primært sættes fokus på konditionen kan nævnes BikeFit, Thai-Bo, Step og Boksetræning. Derudover skal du prøve timerne LatinMix og RetroMix som bestemt kan bringe smil og glade dag frem. Så uanset om du er til indre harmoni eller fuld fart på og sved på panden, så er vores kompetente holdinstruktører klar til at give dig en uforglemmelig oplevelse. Centrets eksterne fysioterapi - FYSHUSET - er klar til at hjælpe alle med behandling af skader, gang besvær eller genoptræning efter operation. Centret har Technogym - Easy line maskiner, som kan anvendes i forbindelse med genoptræning eller til ældre, der ønsker at opbygge musklerne. Derudover køres der 3 gange om ugen cirkeltræning med fast instruktør hvor alle kan deltage. SPIS DIG SUND OG SLANK – En livsstil IKKE en slankekur. Nu er det slut med krævende slankekure og kalorietælling. Kostvejledning i Korsør vil kunne tage udgangspunkt i netop dit problem og tage hånd om blandt andet overvægt, undervægt, fordøjelsesproblemer, højt/lavt blodtryk, allergier eller diabetes. I vejledningerne vil den enkelte altid være i fokus og derfor vil kostvejledningen altid blive tilrettelagt efter dine mål og ønsker.